ZeroLimits - ingen begrænsninger

af Joe Vitale og Ihaleakala Hew Len


Zero Limitser next step i det flow, som filmen og bogen The Secret hat sat i gang. Nemlig interesse for Loven om tiltrækning. Alle - der har sat sig ind i denne universelle lov - arbejder med at skabe deres liv ud fra visualisering og positive tankers virke.


MEN hvad – spørger mange - med alt det ubevidste stof der ligger i underbevidstheden? Hvordan arbejder man med det? Er visualisering og positive tanker nok? Det er der også kommet rigtig mange nye bøger og film om.


I
Zero Limits går man et skridt videre og siger – der er en super enkel måde at rense ud i det ubevidste stof på.  Måden er så simpel at man har svært ved at tro det. På den anden side må det være super enkelt for at komme fra Det Guddommelige – menneskesindet er kompliceret, men Det guddommelige er enkelt.


For at bruge metoden skal man vende op og ned på begrebet ansvar – at tage 100 % ansvar er langt større end man kan forestille sig.

 Står man med bogen – står man med ét bevis i hånden. Dr. Ihaleakala Hew Len har helbredt en afdeling af psykisk syge, voldelige patienter ved at arbejde med at rense disse mennesker inden i sig selv. Så man kan ikke bare tilbagevise metoden som pjatværk. Dette er faktisk sket på Hawaii – afdelingen er lukket og patienterne er udskrevet.

 

Bogen kan læses på flere måder:

En dokumentation på hvordan Dr. Hew Len har helbredt en hel afdeling af psykisk syge voldelige patienter på en lukket afdeling på Hawaii uden at se én eneste af sine patienter. Men udelukkende ved at heale med Ho’oponopono metoden.

 

En indføring i en ny livsstil – en ny måde at være i verden på – at tage ansvar 100% og det i en langt bredere forstand end man lige umiddelbart kan forestille sig.

En selvhjælps bog, hvor læseren bagefter og undervejs er i stand til at gå i gang med at heale sig selv og hele sit liv efter Ho’oponopono metoden.

En beskrivelse af den rejse forfatteren Joe Vitale begynder på, da han endelig efter længere tids søgen får kontakt til Dr. Len.

Uanset hvordan man læser bogen – er det en meget usædvanlig bog, som man ikke læser uden bagefter at være dybt påvirket og meget eftertænksom.

ZERO LIMITS er meget mere end endnu en bog i rækken at selvudviklings bøger!

 

 ”Hvor vidunderligt at indse at fred og frihed begynder med ’mig’ ”

                 Ihaleakala Hew Len   

 

ANMELDELSER:

 

I bladet Clairvoyant Foreningen december 2011

Zerolimits – Den hemmelige Hawaiianske vej til rigdom, sundhed, fred og meget mere – baseret på den ældgamle, hawaiianske lære om Ho´oponopono.

 

Ho´oponopono er i en tidssvarende opdateret version en selvhjælpemetode, som fjerner de mentale hindringer, der står i vejen for dig, og frigør dit sind, så det kan finde nye og uventede måder, hvorpå du kan få det ud af dit liv, du gerne vil. Ikke blot virker det, det udvirker mirakler – både i arbejdslivet og på det personlige plan. Det virker faktisk så godt, at Joe Vitale var nødsaget til at dele det med verden, så andre kunne opleve den tilfredsstillelse og glæde, han føler hver dag.

 

I samarbejde med dr. Ihaleakala Hew Len, den moderne Ho´oponoponos mester, viser Joe Vitale dig, hvordan du opnår rigdom, sundhed, fred og lykke. Vitale og Len gennemgår systemet med dig og hjælper dig med at rense dit sind for underbevidste blokeringer, så din indre længsel kan tage over og hjælpe dig med at få det, du virkelig ønsker dig af livet. Det renser ubevidst accepterede overbevisninger, tanker og erindringer som – du ikke engang er klar over – holder dig tilbage.

 

Forestil dig, at du visker sindets tavle ren og begynder på ny, uden forudfattede meninger, så du kan leve i en verden af daglig undren. Forestil dig, at alt – hvad som helst – er muligt. Faktisk er alt muligt, når du ser verden uden mentale bindinger. Denne bog er en nøgle, som åbner dit liv for et nyt univers af muligheder og resultater – et univers med Zerolimits.

 

 

 

Nyt Aspekt:

Ho’oponopono: At rense ud i sit liv

Drømmer du om at blive fri for stress, sårbarhed, håbløshed og ængstelse, så er denne bog noget for dig. Forvent ikke at det er nok at læse den. Hvis du vil ændre på din fastlåste situation, skal du påtage dig ansvaret for dit liv og rense ud i det ved at sige: ”Jeg elsker dig, undskyld, tilgiv mig, tak” hver gang, du står overfor et problem.

 

Når man renser ud i sine gamle begrænsende erindringer og programmer, renser man også ud i sin omverden, og du vil efterhånden opleve zero limits – ingen begrænsninger. Det lyder alt for simpelt til at være sandt. Det synes Joe Vitale (JV) også, da han hørte om Hew Lens (HL) resultater med den hawaiianske metode ho’oponopono, så han opsøgte HL, og der voksede et venskab frem, som resulterede i denne bog.

HL forklarer: ”Formålet med livet er at genvinde kærligheden øjeblik for øjeblik. For at opfylde dette formål må individet erkende, at han er 100% ansvarlig for at skabe sit liv, sådan som det er. Problemerne er ikke folk, steder og situationer, men snarere tankerne om dem. Han må begynde at forstå, at ’derude’ ikke findes.”

Bogen er en selvhjælpsbog, som er let at læse, men amerikansk påvirket. Med dens fyldige bibliografi og online-adresser kan man søge mere info. På www.zerolimits.infokan man opleve HL og JV og blive renset.   

Brita Gottschalck, Nyt Aspekt, marts   ’11

 

 Institut for Dybdeterapi, Århus:

Dette er bogen, som alle vil snakke om!

 

Zero Limits beskriver Joe Vitale og Ihaleakala Hew Len's indbyrdes relation som henholdsvis lærer og elev. Det er Joe Vitale, der er eleven og forfatter af bogen.

Fra start til slut er bogen fængslende, ikke mindst til slut hvor man sidder tilbage med følelsen af at bare denne bog havde varet evigt.

I starten leder Joe Vitale efter en psykoterapeut, der har helbredt en hel lukket psykiatrisk afdeling med kriminelle, mordere og voldtægtsforbrydere. Han finder denne mand, Ihaleakala Hew Len, som bliver hans lærer.

Det første budskab til Joe er, at hvis man har en klient, så har man et problem - og det er terapeuten og ikke klienten, der har problemet. Og dette problem helbreder lægen/terapeuten hos sig selv med den enkle teknik, hvor man siger:

 

- Jeg elsker dig

- Undskyld

- Tilgiv mig

- Tak

Disse sætninger hjælper med til at slette de overbevisninger, der har ført til terapeutens problem, og helbreder klienten.

Ja, jeg troede ikke mine egne øjne da jeg læste det, men faktisk er jeg begyndt at bruge teknikken, så nu bliver det spændende at se hvor det fører hen.

Ifølge Ihaleakala Hew Len er det overbevisninger, der forhindrer os i at være i vores spirituelle kilde, det fremkalder problemer.

Kærlighed, tilgivelse og taknemmelighed genopretter tilstanden af guddommelig enhed, eller nulpunktet - Zerolimits.

Der er en stærk positiv kraft i bogen. Den løfter læseren lidt ud af hverdagens trummerum, og giver håb, glæde og troen på mirakler tilbage.


Estrid Leanna Norby, oktober ’10


 

Sidste nyt
27 Nov 2017

Forlagets bøger kan købes via nedenstående links til
New Age Wisdom Centers netshop. 
Bøgerne kan også købes via landets boghandlere.

 

"Livets kraft". Bog og cd

 


"Visdom fra hverdagen"

 



"Samtaler med Bob Moore"

  

   

Blankbøger/notesbøger

"Zero Limits"